1. Hvad kan en virksomhed bruge LETZ C-analysen til?

Den enkelte virksomhed kan se sin egen score i forhold til branchens øvrige aktører, så man ved hvordan man ligger i feltet. Resultatet kan bruges til at formidle sin position over for kunder, medarbejdere, ejere, leverandører og andre interessenter med henvisning til en uafhængig analysevirksomhed. I analyserapporten modtager man som virksomhed desuden en vurdering af strategiske udviklingsveje og en vurdering af, hvordan man undgår at få en lavere score i den næste analyse.

2. Hvorfor er virksomhederne markeret anonymt i analyserapporten?

Vi er ikke ude på at udstille virksomheder, der klarer sig mindre godt, men ser et formål i dels at give et overblik over, hvordan branchens kommunikationskompetence som sådan er, og dels at give den enkelte virksomhed information om egen placering i forhold til de øvrige branchespillere, så der kan igangsættes forbedringsaktiviteter, eller det kan markeres over for virksomhedens interessenter, herunder medarbejderne, hvor god man er, herunder hvordan man fra år til år forbedrer sig. For virksomheder med en eventuel lav score bliver der tid til at sætte forbedringsaktiviteter i gang uden at skulle bruge energi på at svare på spørgsmål om, hvorfor scoren er så lav; selv om det naturligvis ikke altid forbigår offentlighedens opmærksomhed, hvis en virksomhed har problemer med sin produkt- eller virksomhedsinformation, især ikke hvis den nærmer sig vildledning, overdrivelse og greenwashing - altså det der giver minuspoint i analysen her, for der findes som bekendt institutioner som Forbrugerombudsmanden, der holder øje med den slags, og medier der flittigt formidler aktiviteter fra dem, der træder ved siden af. Bemærk, at LETZ C-analysen holder fokus på konstruktiv assistance og ikke at etablere en gabestok.

3. Hvilken autoritet har analytikerne?

LETZ C-brancherapporterne om virksomhedernes produktinformation og virksomhedsinformation er udviklet af fire personer tilknyttet LETZ CERTI. Hovedpersonen bag udviklingen af analysemodellen er Lars Ludvigsen, der gennem en længere årrække har arbejdet praktisk og teoretisk med bæredygtig kommunikation. Han er således medforfatter til den første danske bog om emnet, da han i 2009 udgav bogen ’Bæredygtig Kommunikation’ på Gyldendal Business sammen med Karin Laljani, der blandt andet har været CEO i rådgivningsvirksomheden Corporate Citizenship i London. I 2018 udviklede han Butterfly-modellen sammen med Jakob Zeuthen, der på daværende tidspunkt var miljøpolitisk chef hos Dansk Erhverv, så man fik en model til at klassificere tredjeparts- orienterede certificeringsordninger, hvilket førte til bogen: MÆRK DIN FORRETNING, som er en vejledning til danske virksomheder til at finde de bedste mærkeordninger. Senere fulgte en engelsksproget bog om globale certificeringsordninger i 2021 og forbrugerguiden ’OP PÅ MÆRKERNE’ til danskere om de bedste mærkningsordninger. I øvrigt er Kasper Nesager og Susanne Hacke, der begge er medforfattere på forbrugerbogen med i udviklingen af LETZ C-analysemodellen, og som den fjerde person bidrager Laila Muhareb Udby som analytiker.

4. Kunne man ikke lige så godt have udvalgt alle mulige andre analysekriterier?

Næppe. I hvert fald ikke hvis man vil hylde principperne: fakta, dokumentation, omhu,
omverdensfokus og generøsitet. Samtidig med at vi gerne vil pointere, at virksomheder skal have fokus på både produktinformation og virksomhedsinformation. Hermed siger vi også, at analysemodellen er målrettet virksomheder, der fremstiller, markedsfører og sælger produkter. De virksomheder og organisationer, som er af en anden karakter – fx konsulentvirksomheder, offentlige organisationer, revisorer og advokater – skal vurderes ud fra et andet analyseapparat på x-aksen. Det kan vi komme tilbage til senere. Vi ser et stort analyseområde i produktvirksomhederne, herunder en høj relevans for de forbrugere, der ønsker vejledning til at understøtte mere bæredygtige forbrugsvaner.

5. Er det ikke at smide pengene ud ad vinduet at købe sådan en brancherapport?

Det håber vi ikke. Pengene er vel spildt, hvis man ikke læser rapporten eller undlader at forholde sig til den. Vi vil tro, at de fleste virksomheder har en interesse i at vide, hvordan den er positioneret i forhold til de øvrige aktører i branchen. Det vil formentlig ikke være fuldkommen spild af penge at få udstukket en strategisk udviklingsvej til, hvordan man kan udvikle sig i retning af at blive en kommunikationsstjerne inden for egen branche, eller at få en fornemmelse af hvordan man fastholder sin nuværende fine position, herunder undgår at dumpe ned blandt lavscore-virksomhederne. – Det er mere en bekymring for os, om vi tager for lidt for brancherapporten i forhold til dens værdi, for den koster jo kun i omegnen af en kvart månedsløn for en ledende medarbejder.

6. Hvorfor er det kun 50 virksomheder, der er taget med i analysen?

For at have et overskueligt, genkendeligt og operationelt analysedesign, der også gør det nemt at sammenligne brancher på tværs. Der er dog mulighed for, at en virksomhed uden for de 50 fremtrædende kan købe en rapport og modtage sin egen score. Vi vil ligeledes have opmærksomheden rettet mod interessante virksomheder uden for de absolut største og omtale dem i casebeskrivelser i analysesrapporten i det omfang, hvor det er muligt, så der også kommer input og inspiration den vej rundt.

7. Er det meningen, at virksomheder med en lav score skal købe konsulenttjenester for at opnå en bedre score næste år?

Det er ikke muligt at købe konsulenttjenester hos os, for vi holder os til at analysere og udstikke strategiske udviklingsveje, hvilket er en del af analyserapporten. Så der er ikke tale om en skinanalyse, der blot har til formål at høste virksomheder til efterfølgende konsulentydelser. Hvis den enkelte virksomhed – efter at have set sin score – beslutter at sætte forandringsaktiviteter i gang og ikke kan gennemføre dem selv, kan de selvfølgelig søge konsulentassistance hos dem, de synes – blot ikke hos os, for vi koncentrerer os om at analysere. På den måde er der styr på rollefordelingen.

8. Er analyserne ikke bare en pengemaskine?

Det kan vi da håbe på😊 For når man sætter en aktivitet i søen, er det jo altid med et ønske om at skabe noget, som andre finder så gavnligt, at de vil betale for det, så det ender med at blive en sund forretning, der kan løbe rundt og give initiativtagerne en tilbagebetaling for ulejligheden. Ordet ’pengemaskine’ forekommer at blive brugt af personer, der generelt ser ned på kommercielle virksomheder, eller som anser en given aktivitet, som noget man burde få gratis. Eller som en betegnelse for en virksomhed med en overdrevet høj indtjeningsgrad. Vi tror ikke, at vi kommer til at falde ind under den sidste kategori, desværre. Og vi tilhører ikke den fløj, der ser ned på kommercielle virksomheder, hverken dem vi analyserer, som vi ønsker alt det bedste for, eller vores egen analysevirksomhed, som vi vil bestræbe os på at holde i topform ved at holde armslængdeprincippet i hævd og ved at finde en prismodel, som passer til formålet, så vi kan indfri vores mål om at sætte fokus på god og sober virksomhedsinformation og
-kommunikation til gavn og glæde for både de analyserede virksomheder og deres kunder, medarbejdere, ejere og investorer.

9. Hvad karakteriserer god kommunikation?

1. Fakta

2. Dokumentation

3. Omhu

4. Omverdensfokus

5. Generøsitet